Har du endnu ikke valgt hvor festen skal holdes er der et par ting du skal overveje. Har du allerede valgt er der et par ting du skal være opmærksom på, da det kan få betydning, f.eks. når du booker mobildiskotek eller live musik.
Beliggenhed
Det er selvfølgelig ikke helt ligemeget hvor det selskabslokale du vælger ligger. Du skal bl.a. overveje afstanden til hjemmet, hvis du har mange ting der skal med i selskabslokalet, eller hvis der er mange ting der skal tilbage (f.eks. gaver). Det er træls at skulle køre alt for langt hvis man skal frem og tilbage flere gange.
En anden ting der kan tale for valg af et bestemt selskabslokale eller forsamlingshus er muligheden for overnatning i området. Hvis der kommer mange gæster langvejs fra kan det være en fordel at disse kan sove i nærheden, enten på campingplads, hotel eller hos venner og familie.
Hvor længe er det lejet?
Er det muligt at leje selskabslokalet 2 dage i træk eller skal man være ude inden et bestem tidspunkt? Der kan være forskel på hvor længe man har til at gøre rent. Det kan være træls at skulle ryde op efter alle gæsterne er gået hjem, eller at skulle meget tidligt op dagen efter for at rydde op.
Hvilke faciliteter er der?
Hvis du har eller skal booke nogen form for underholdning skal du sørge for at der er det nødvendige strøm til rådighed. Der kan være forskel på hvilke stiktype og strømmængde forskellige bands og diskoteker kræver. Og hvor meget plads er der til det pågældende? Har du booket selskabslokale, så sørg for at få noteret disse ting om stedet inden du søger efter underholdning, så du med det samme er klar over om du kan leve op til deres strøm og pladskrav.
Hvordan med mad?
Nogle steder er der krav om at du også bestiller maden hos selskabslokalet, andre steder er ejeren eller forpagteren så god at det er den bedste løsning, og endnu andre steder kan de slet ikke hjælpe med maden. Disse ting er også værd at huske på når du bestiller. Skal selskabslokalet stå for maden, kan de så klarer det du havde tænkt dig?
Send evt. kritik af denne artikel til: Partykongen |