Der findes mange mobildiskoteker i Danmark, og der er selv sagt stor spredning på hvad de forskellige mobildiskoteker er gode til. Nogle af dem spiller primært mobildiskotek til 18 års fødselsdage, andre har gjort en dyd ud af at leverer mobildiskotek kun til bryllupper, andre spiller til alt fra børnefødselsdage til 40 års fødselsdage.
Derfor er det også vigtigt at man afsøger markedet inden man bare booker det første og det (måske) bedste mobildiskotek man finder. Hvad der virkede godt til børnefødselsdagen hos din kollega virker måske ikke lige så godt til din fødselsdag eller julefrokosten på arbejdet.
De fleste mobildiskoteker kan kontaktes både pr mail eller pr telefon, hvilken måde du vælger er op til dig. Nogle diskoteker tilbyder sågar at komme ud og snakke med Jer hvis I f.eks. skal holde et bryllup, hvilket kan være med til at øge sikkerheden for at alt bliver perfekt til den store dag. Spørg evt. om dette er muligt hvis I ønsker det, mobildiskoteker lever af glade kunder, og de fleste vil derfor gerne leve op til Jeres krav.
Inden du går igang med at lede efter mobildiskotek kan det være en fordel at lave en liste over de ønsker og krav du har til mobildiskoteket der skal spiller til netop din fest. Det kan f.eks. være om der skal være musik under spisningen, hvilken musikstil der skal spilles, om der skal være mikrofon(er) til evt. talere, om mobildiskoteket skal leve op til et bestemt tema, hvad er kravet til lys, hvor højt skal der spilles osv.
Husk også at noteterer fakta om lokalet der skal spilles i, det kan være hvor højt der er til loftet, hvor meget plads der er til diskoteket og om der er trapper. Så oplever du ikke at diskoteket ikke kan være der, eller er nød til at spille uden lysshow, fordi der ikke er højt nok til loftet. Det med trapperne er vigtigt da en del mobildiskoteker tager ekstra betaling for at slæbe op af trapper, hvis de ikke er blevet informeret om det på forhånd. Ligeledes kan de have krav til hvor meget/hvilken slags strøm der skal være, men de kan måske indordne sig efter hvad der er på stedet, hvis de ved dette inden de siger ja til jobbet.
Når du har lavet denne liste er det nemmere at tjekke af når man snakker med de enkelte mobildiskoteker, og man får lidt system i hvilket der lever bedst op til netop dine krav. Endvidere har det den fordel at du evt. kan maile eller sende listen til mobildiskoteket og få dem til at bekræfte at de kan leve op til de krav, så har du en hvis sikkerhed for at de kender dine krav, og du kan nemmere klage hvis de ikke lever op til dem. Ellers vil det hurigt kunne blive påstand mod påstand hvis du vil klage over et afholdt arrangement hvor mobildiskoteket ikke har levet op til kravene.
Er du i tvivl om det er et godt mobildiskotek du har kontaktet kan du spørge ind til sådan noget som:
Erfaring (hvor længe har de eksisteret som mobildiskotek)
Hvor gange har de spillet til den slags fester som du holder,
Har de evt. nogle billeder af hvordan det ser ud når de har stillet hele mobildiskoteket op
Har de nogle refference
Er det typen der snakker meget (nogle foretrækker en dj der er frisk i mikrofonen, andre ikke)
Bruger de udelukkende originale cd'er (hvilket er normen blandt seriøse dj's)
Når I så er blevet enige om pris, og de har set dine krav til dem skal du sørge for at få en kontrakt hvor både dine krav til dem og deres krav til dig indgår. Så har du endnu en sikkerhed for at de ikke lige pludselig springer fra for et bedre betalt arrangement, eller at de ikke lever op til dine krav. Ikke alle mobildiskoteker sender en kontrakt som standard, dette behøver ikke at være et dårligt tegn, da det blot kan være fordi de ikke har haft problemer endnu, og derfor fundet ud af hvor vigtig en kontrakt er for begge parter. Så må du bare bede om at få en, så laver de helt sikkert en til dig.
De fleste mobildiskoteker har skrevet i deres kontrakt at så længe de opfylder deres del af aftalen, så skal de have fuld hyrer selv hvis forhold på din side gør at de ikke kan spille. Så husk nu at tjekke om stedet lever op til deres krav til strøm, om der er plads nok osv. Jeg siger det igen, da det er kedeligt at betale flere tusinde kroner for at se på en bunke udstyr der ikke kan spille, fordi der ikke er strøm nok, eller fordi der ikke er plads til at stille det op.
Husk det er din fest - derfor bør det også være på dine præmisser, men mobildiskoteket skal kende dine ønsker før de kan opfylde dem.
Held og lykke med jagten efter det mobildiskotek der er perfekt til netop din fest.
Send evt. kritik af denne artikel til: Partykongen |